Ingen projekt-progression/2

Nej, heller ikke i week-enden blev der gjort indhug på projektlisten. Til gengæld brugte jeg  7 timer på skolens arbejdslørdag - primært med at tørre bøger af i biblioteket, og søndag kom der mere isolering og dampspærre på plads i vores nye hus.

Så det er ikke fordi tiden klattes bort med tant&fjas, det er vel når alt kommer til alt, bare et spørgsmål om prioritering.

Ingen projekt-progression

Ingen af punkterne kan streges.
Dog har jeg fået gravet alle uldsokker, -trøjer og -huer ud af vasketøjskurven og fået dem i maskinen, så nu er der lidt mere plads til nysnavset vasketøj...

Projektliste

Her venter nogle tunger opgaver:

-KUMMEFRYSEREN- næsten bordfyldt - ingen overskuelige kurve med sorterede poser. Der gemmer sig vist nok gode ting i bunden. Fryseren skal slukkes, alt skal ud, pakkes forsvarligt ind, så det ikke tør, isen skal skal af kanterne og så skal indholdet tilbage, og på en måde, så det er til at finde igen.

- BØRNETØJ- sommertøjet skal pakkes væk og sækkene med efterårstøj / vintertøj skal ind fra forrådsrummet, så de rette størrelser kan komme på de rette hylder. Jeg har allerede været ude og købe trøjer til Freja, fordi jeg ikke kunne finde frem til poserne med Leas aflagte tøj.

- OPRYDNING i forrådsrummet, hvor såvel kummefryser, som børnetøj befinder sig...og ingen af de ovennævnte opgaver kan lade sig gøre før det er gjort.

-VASKETØJSKURVEN - en stor flettet kurv, som engang var en babyseng. 3/4 er efterhånden fyldt af mystiske sager og sjældent brugte ting, som der skal gøres et eller andet ved. Toilettasker, tøjdyr, tevarmere, tjæreindsmurte arbejdsbukser. Det værste er, at det, som gemmer sig på bunden udsender en jordslået lugt, fordi det er blevet vådt, når vaskens afløb har været stoppet  og udpumpningsvandet fra vaskemaskinen er løbet ud på gulvet.

-LEGETØJSKASSERNE - optager kostbare hyldemetre i stuen, fyldt med ting, som aldrig bruges, fordi de ligger for meget hulter-til-bulter. Og børnene er vokset fra det. Alt skal ud i en stor bunke og sorteres med hård hånd.


-SENGETØJSSKABET - nyvasket sengetøj hober sig op på en reol ved siden af, fordi der ikke er plads i skabet. Der er ikke plads i skabet, fordi der ligger uanvendelige gamle gardiner, duge mm, som tilmed ikke er lagt ordenligt sammen og dermed fylder alt for meget.


Alle disse projekter tager hver især omkring en halv dag.  Nu får vi så se, hvornår jeg kan berette om gennemførte projekter.

Tænk, hvad man ellers kan bruge den tid til....

På forkant

Nu er det jo ikke lutter jammer, dette her. Fx. kan jeg i dag glad fortælle, at der i går var selskab under madlavningen: Lea overtog salaten, og jeg fik ryddet af og vasket op imens, så vi kunne gå til aftensmaden i fin ro og orden.

Og efter børneputning fik jeg de sidste ting på plads, bagt morgendagens madpakkeboller og sat ting frem på morgenbordet.

Da var kl. 21.30 og jeg havde så en hyggelig time med te, nybagt bolle og læsen i lånebog om syning for begyndere. Nu må det være på tide at nå ud over lægge-bukser-op-stadiet.
Dette skal være en kreativ vinter!!!

Jeg vil have en husmoderafløser!!!

Tænk, hvis man fik et gavekort på en husmoderafløser: x antal dage, som efter eget valg kunne indløses for en dag eller uge ad gangen. En venlig, overbærende og effektiv person, som fik tingene fra hånden og den generelle huslige standard hævet et par hundrede procent.

Hvor herligt ville det ikke være, at kunne koncentrere sig om ét gøremål og få det gjort tilbunds, vel vidende at kyndige hænder sørgede for alt det andet.

Eller helt at kunne lægge oprydning etc. bag sig, for omside at få gravet jordbærbedet op og plantet mynter, salvier, roser og alt det andet, som står og venter på omsorg. For ikke at tale om massiv indsats ved husbyggeriet..

Hvor er de ekstra hænder???

Den rutinerede husmor m/k

Hvornår bliver man en rutineret husmor m/k?

Altså sådan en, som ikke behøver at græmme sig over rod og snavs, fordi det bare aldrig når dertil? Som ikke står afmægtig overfor et køkkebord med 0 ledige cm2 og ½ time til at aftensmaden skal være færdig? Som ikke behøver at bruge tid og energi på unødvendigt arbejde, fordi det bare aldrig når at hobe sig op.

Jeg er bange for, at det er et spørgsmål om at tage opgaven alvorlig, så alvorlig, at man har indarbejdet diverse rutiner på rygraden, og ikke gang på gang lader sig overraske af, at der igen mangler rene underbukser, eller at familien har behov for noget at spise.

Her kommer opdragelsen ind, og her bliver det alvorligt: for jeg erkender blankt, at det ikke er lykkedes mig at få indarbejdet faste maddage, faste arbejdsopgaver og generel deltagelse i husarbejdet for husets døtre.

Gang på gang står jeg over forberedelserne til aftensmaden og undrer mig over, hvorfor jeg gør dette her helt alene. Og svaret er ikke langt væk: fordi jeg ikke har bedt om hjælp og vel at mærke planlagt, så der er tid til at indarbejde hjælpen.

Jeg ved at det er banalt, og man kan læse samme historie 117 andre steder, men det fylder her og nu i mit liv: det er et spørgsmål om arbejdsglæde i hverdagen og om på længere sigt at få børnene klædt på til at kunne finde ud af tingene på egen hånd.

Konklusion: indfang et barn hen på eftermiddagen, når aftensmaden skal i sving: for din egen og barnets skyld. Der er nok bedst chancer for at blive en rutinerede husmor m/k, hvis man har det med fra starten.

Eller hvad mener I?

Fotomagneter

Nogle gange er det bare ikke muligt at blive siddende inde bag skærmen - eller gøre nyttige huslige ting.

Som når nu vejret igen er blevet venligt og der er sprunget endnu flere blomster ud, som kalder højt og gennemtrængede på beundrende blikke og et fotoapparat.

Disse fuglemælk lyser op i græsplænen - men kun, når man ikke slår den for tit...

Her ser I spæde udplantede kålplanter i selskab med artiskok, skorzonerrod (som er for gammel til at have spiselige rødder, men den får flotte gule blomster), og Stolt Henriks gåsefod.

Akelejerne er blandt favoritblomsterne. Send gerne frø, hvis I har fine variationer.

Her et kik fra sydøst. I denne have kan man finde dejlig skygge selv på de hedeste dage. Til gengæld får tomaterne i drivhuset aldrig lys nok...

Og så til sidst den hidtid eneste træpæon i haven: Den skulle angiveligt være hvid, men da den første blomst kom efter to år, var den noget mere kulørt. Så det med, at det er svært at lave sortsægte træpæoner, er altså rigtigt nok.

Dyb indånding

Så er det vist på høje tid at komme på banen igen...dagene forsvinder som støv for en støvsuger og bunkerne er igen vokset og vokset og vokset.

Men nu er der en god anledning til at gøre en indsats: vi venter familiebesøg på lørdag - dvs. om 3 døgn plus et par minutter. Vi glæder os, Lea har fødselsdag og der kommer folk, som vi længe ikke har set. Selvom det er venlige og overbærende mennesker, der tilmed vil overnatte i telt, er der jo en vis idé i at få lidt mere plads og hygge indendøre.

Så hvis ikke nu, så hvornår?? Jeg tænker på bunkenedkæmpning!

Opgaverne er mange - her et udvalg:

-bøger og aviser, dvd'er og vhs'er på alle vandrette flader.

-vintertøjet, der skal pakkes væk.

-vasketøj i stuen skal væk (det er altså ikke det samme som sidst jeg skrev...)

- døtrenes for-småt-tøj skal pakkes væk

-legetøj mm på stuegulvet i kasser (eller i sækken til genbrug?)

-alt tøjet i badeværelset, som ikke er snavset nok til en tur i vaskekurven skal lægges pænt i bunker

-der skal skaffes arbejdsplads på køkkenbordene

-en ubeskrivelig bunke dimser i vindueskarme og på hylden over håndvasken skal væk: lommeindhold, resultaterne af timerne i billedkunst, frøposer og alle de fine sten Marie kan få samlet sammen på meget kort tid.

Jeg når nok ikke frem til en af de mere spektakulære opgaver: fremdragning af genstande der har gemt sig under en skænk i badeværelset. Det bliver ellers spændende, vi håber meget, at det er her, vi finder de tre hårbørster som har været meldt savnet i snart lang tid. "Hvorfor kikker I så ikke bare efter" tænker I måske? Fordi tingene er fuldstændigt groet til i nullermænd, og operationen derfor kræver lidt efterarbejde med støvsuger mm.

Jeg glæder mig til at kunne bringe en serie "Efter"-billeder her i løbet af de næste dage!

HELDIGVIS har vi haven lige uden for døren: her kan man tage en tur og få frisk og god luft ned i de støvplagede lunger.

Hu hej

Det er som en åbenbaring! Jeg lever, og jeg er ikke alene med mit rodJ Dejligt. Så, jeg vil nok sige, at det bliver bedre med tiden. Men, hvilken tid? Vores er jo 3år, 13 år og 15 år., så der går noget tid, før tøjbunkerne stille og roligt forsvinder?

Elisa

De moderløse lam

Så, jeg skylder vist at fortælle, hvordan det går med de moderløse lam:

Som man ser, ville det have været noget vanskeligt, hvis også det tredie lam havde overlevet...

Det går fint med de to, selvom vi længe havde vores tvivl ang. gimmerlammet. Hun var meget forkølet og havde en vejrtrækning, der lød som om hun havde lungebetændelse. Hendes appetit var derefter og hun stod skrutrygget under varmelampen det meste af tiden. Dog kom hun over sin bagbenshalten. En god ven foreslog, at vi gav hende timiante i mælken, da timian indeholder en naturlig form for antibiotikum. Og hurra - efter 3-4 dage var der tydelig bedring at spore - vi hørte hende bræge når vi kom, og halen begyndte at dikke, når hun drak.

Nu synes hun at være kommet sig helt, men er stadig betragtelig mindre end brormand, som også spiser 450 ml til hvert måltid i modsætning til hendes ca. 200 ml. Vi er på 2. sæk mælkepulver - en sæk vejer 10 kg. og koster 400 kr (!!!), så vi skal have undersøgt, om man kan spæde op med komælk hen ad vejen.

Der skal stadig fodres fire gange om dagen: ved 6-6.30 tiden, kl. 11.30 (UPS-det bliver vist lidt senere idag...) kl. 16.30 og inden vi går i seng.

De går ude nu med de andre får og er også begyndt at nippe til græs, hø og korn. Det bliver rart, når vi kan begrænse antallet af daglige måltider. Vores fåre-erfarne nabo mener, at vi skal fortsætte med flaskerne omkring 2 måneder endnu.

tøj Tøj TØj TØJ

Da jeg for snart mange år siden læste i bøger om livet med små børn, stod der ingenting om, hvor lang tid man bruger på TØJ. I en familie på fem, er der virkelig meget tøj, der skal igennem den sisyfoniske mølle:

Snavset tøj i vaskekurven. Det skal nu sorteres i en af følgende bunker: kulørt/sort, kulørt/grøn - blå, kulørt/rød-lilla-gul, kulørt/lyse farver, kogevask, uldvask. Ind imellem slås nogle af kategorierene sammen, men som regel passer mængderne fint nok til en tur i maskinen.

Dette tøj har være en tur i tørretubleren. Ja, I læste rigtigt. Vi har ind til flere stativer og også tørresnore ude på verandaen, men i den almindelige hverdag bliver det altså den miljø-politisk-økonomisk ukorrekte model.

Nu skal det sorteres efter ejer, samt skabsplacering i huset.

Og dette her er faktisk tøj, som skal stryges. Lad mig gøre det klart fra starten: Det meste stryges ikke, men især døtrenes og egne kjoler og nederdele vinder betragteligt ved en gang under strygejernet. Og jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige, at jeg rigtigt godt kan lide at stryge - det er nærmest en slags luksusforeteelse, fordi den jo ikke er strengt nødvendig. Og jeg har ikke noget imod at stryge min ægtemands tøj - hvis han vel at mærke selv beder om det. Jeg går ikke ind for automatisk herreskjortestrygning.

Her er så et par småbunker af sammenlagt tøj, som bare lige mangler at komme på plads i skabene. De ligger som regel på en madras midt i stuen, men det er alligevel forbløffende svært at overse dem, når det kommer til sidste etape med at få dem bragt på rette plads.
Det er egenlig også meget nemmere at gå ind i stuen og finde rent tøj, end op ad trappen og hen til skabene. Problemet er bare, at stuen ser noget kaotisk ud og at tøjet ikke bliver ved med at se sammenlagt ud, som det også fremgår af billedet.

Som med de fleste andre husopgaver, har jeg ikke noget grundliggende imod arbejdet, jeg synes bare at det er så svært at få tingene ekspederet. Der ligger uvægerligt nye bunker, så snart man vender ryggen til. Og så er der trods alt også mange andre ting at beskæftige sig med, som er mere tillokkende. Have for eksempel...der kan man også sige, at indsatsen er af sisyfonisk præg, men dels er tidsintervallerne større, dels er det ganske enkelt lystsbetonet arbejde. Og det kan man altså ikke sige om tøjvask, tøjtørring, tøjsammenlægning og tøjpåpladslægning.

Der var 3, der var 2...

Sådan ser det ud nu efter en af dagens lammefodringer: lørdag morgen lå det mindste lam og var dødt. Så nu har vi et særdeles livskraftigt vædderlam, der tømmer flasken flux, og et gimmerlam, som er lidt mere tilbageholdende, men i klar fremgang. Lea opdagede, at hun ikke støtter på højre bagben, så hun må have fået en eller anden skade, måske under fødslen. Men hun skal jo heldigvis ikke løbe efter maden, så hun klarer det nok. Og en dag vil hun, ligesom de andre lam, blive forvandlet til lammesteg og den vil næppe blive ringere, selvom hun kommer til at humpe lidt.

Og hvad siger børnene til det: De er blevet gode til at forstå realismen i projektet. Vi snakker selvfølgelig ikke om, at vi lige nu sidder og spiser lille Isis, som de har haft som kælelam hele sommeren. Men når lammene når slagtealderen er de heldigvis ikke helt så søde, som de var som små.

Det med at give børnene forståelse for sammenhængen mellem levende dyr og den mad vi spiser er fakstik en del af begrundelsen for at hold får. Næppe mange får lov at realisere, at den lækre flæskesteg har været en lille silkeblød grisling engang. Og at det er ok, såvel at kramme det lille væsen, som at nyde den gode mad.

Week-enden gik som sædvanligt alt for hurtigt - med bl.a. 5 lammefodringer om dagen, skolebestyrelsessnak, nabobesøg, Marie til gymnastikopvisning, Freja til fødselsdag og Freja til øvning på lokal opsætning af Troldmanden fra Oz. Jeg fik ikke sorteret alle hendes for små trøjer ud af skabet og hentet sækken med Leas aflagte ind til gennemgang. Ja, børnetøj: det bliver emnet for et kommende indlæg her på bloggen...

Hej, så lykkedes det endelig! Nu mangler jeg bare lidt tid til at forfatte et indlæg.

I virkeligheden...

Det er sjovest at tage sjove billeder. "Dragen er landet" eller "Rugbrød i morgenlys".

Men i virkeligheden er det syn som disse, der det første og det tilbagevendende indtryk herhjemme:

Stuen, der også fungerer som legeværelse, kontor og tøjsammenlægningssted.

Morgenbordet, forladt i god ro og orden efter en hyggelig morgen. Alligevel lykkedes det heller ikke i dag ved fælles hjælp at få ryddet det hele til side inden alle tog afsted. Så der starter dagen efter børneafleveringen.

Badeværelset, hvor tre pigers tøj + det løse igen har erobret de vandrette flader.

Mange steder ser nok ud på lignende måde. Nogle steder er det hele som blæst. Jeg personligt bliver træt ved synet af disse billeder, det er ikke noget at prale med, men det er virkeligheden.

Jeg drømmer faktisk om at gå en hel dag - eller måske to - og komme i bund med tingene. Det er lykkedes ind i mellem og huset bliver på forunderlig vis større og hyggeligere. "Denne gang skal vi holde det!" lover vi hinanden og bliver straks efter optaget af andre ting, som fuldt ud berettiger, at man lige lader aviserne og papirene fra skolen starte en ny bunke på spisebordet. At det møjsommeligt sammenlagte vasketøj ikke kommer på plads i skabene. At poser med gammelt brød, vildfarent legetøj og slatne agurker fylder deres retmæssige hjørne ud på køkkenbordet.

Og hvordan kan det ændres? Øvelse, diciplin, talent, belønning, straf????

P.S.: De tre moderløse lam klarede natten og lader hilse. Jeg stod op kl. 05 for at give dem første måltid og var meget spændt på, hvilket syn der mødte mig. De to er i fuld vigør, den tredie er noget mere svagelig, men vi skal nok få hende på benene.

Og så kom der lige en lastbil: Farvel til nr. 4, som også havde navnet Bellis.

Sådan ser det ud, når et dødt får afhentes af Daka Bio-industries Landmandsservice. Det koster 43 kr + moms.

Et fortumlet døgn

Kl. er snart 21.30, og jeg sidder her noget klatøjet. I går aftes begyndte får nr. 4 endeligt at læmme - hun har været så stor og besværet, at hun ikke har kunnet rejse sig i båsen de sidste mange dage. Der kom ét, der kom to...og der kom tre lam i løbet af et par timer. Jeg sad til kl. 02.30 i nat og madede de små med udmalket råmælk, fordi de ikke kunne komme til at drikke selv og det sidstfødte var noget slapt i det. I morges var alle tre lam levende - men moderen død. Børen (livmoderen) var gledet ud og hun må være død af blodtabet.



Well, hvad gør man med tre små, mere eller mindre slatne lam? Lea talte varmt for opflaskning, så det har vi nu kastet os ud i. Vi har prøvet det før for et par år siden, men det kan Freja og Marie ikke huske, så ikke mindst for børnenes skyld giver vi det en chance.

Så der er nu indkøbt en sæk mælkepulver til 400-et-eller-andet kr. og to lammesutteflasker. Iflg. brugsvejledningen skal trillingelam de første tre døgn have en liter mælk til deling, fordelt over 3-4 måltider i døgnet. Herefter øger man mængden og kan efterhånden reducere antallet af måltider. Vi har sat varmelampe op, så de ikke skal bruge den kostbare energi på at holde kulden fra livet.

Og hvad har det så med husmoderforeningen at gøre?? Tja, det er en af historierne fra min hverdag - jeg fik ikke arbejdet videre med mit lærerbogsmateriale, jeg fik ikke hængt uldtøjet op (nu er det blevet vasket for 4. gang, fordi det får en underlig lugt af at ligge vådt i kurven), og indsatsen i køkkenet bestod primært i at vaske sutteflasker og tilhørende remedier. Heldigvis var der en gryderet fra i forgårs, der kunne varmes. Og heldigvis kunne jeg sove 1½ time i eftermiddags, ellers sad jeg ikke her nu og skrev.

Egentlig tror jeg, at det jeg vil tage med mig fra denne dag er tanken om pigerne som var triste pga. det døde får, men også meget optaget af de forældreløse lam. I eftermiddags sad Marie helt stille i næsten ½ time med et mæt lam på skødet. Freja har snakket om, hvor slemt det må være at miste sine forældre, og Lea er helt med på at docere mælkepulver og vand, piske og fordele i flaskerne.

Nu skal jeg ned og fodre en gang mere inden natten - og så håber vi, at alle 3 er levende i morgen...

Flere lam og blogstatus

Hermed et par billeder fra denne forårsmorgen: hønsene fouragerer på græsplænen, i fåreskuret er der kommet to lam mere i nat og ude i folden er der liv og glade dage.

Dette er så anden dag som blogbestyrer, og jeg har fået reaktioner allerede. De deler sig i to grupper (i alt 4 personer!):

Småbørnsmødrene giver udtryk for genkendelse af de beskrevne tanker, ikke-småbørnsmødrene er postitive, men håber på mere holdningsmættede indlæg, samt funderer på, om ikke det tager lang tid at lave en sådan blog - tid, der kunne bruges på de huslige gøremål i stedet...

Det giver jo anledning til at spørge sig selv igen, hvad meningen med dette projekt er. Jeg når frem til, at kunsten må være at skrive ud fra det personlige behov og ståsted og ikke ud fra, hvad andres forventninger kunne være.

Selvfølgelig er det banalt at bruge tid og energi på at beskrive urolige nætter pga. febersyge børn, eller hvordan en formiddag kan gå med at få bragt orden i vasketøjet. MEN det er jo lige netop de ting der gør, at vi, der står i disse situationer, måske ikke lige når frem til de mere overordnede samfundspolitiske betragtninger eller til de karrieremæssige triumfer.

Jeg kan en masse, der er endnu mere jeg gerne vil kunne bedre, og jeg ved, at om ikke så mange år ser min hverdag helt anderledes ud end nu. Men ind til da, synes jeg at det er rart at kunne sætte ord på det, der rør sig - om det så drejer sig om de hverdagsrelaterede glæder og sorger eller om det er de langsigtede visioner og ideer, som lige skal nedfældes før opmærksomheden igen bliver fanget af en sød og meget uomgængelig barnestemme: "MOOAAAR!!!!!!"

(P.s.: jeg beklager den rodede opsætning, der skal lige lidt mere styr på de tekniske finesser)

Lam!
Imorges var jeg nede og fodre får inden morgenmaden. Fra stalden lød en spæd lammestemme: Et nyt sæt tvillinger er kommet til i nat. Men det ene så noget slapt ud, så nu, efter børneaflevering i skole og børnehave, skal jeg have skiftet til staldtøj og ned og holde den lille til, så hun kan få noget energi i kroppen.

Morgenbordet er kun nødtørftigt ryddet, der skal hænges uldvasketøj fra i går op og jeg har dej til rugbrød og lyst brød, som skal i forme og efterhæve - og så er der også lige det med arbejdet: et stærkt forsinket oplæg til nyt elevhæfte, som skal have en sidste gennemgang, inden det sendes rundt til redaktionsgruppen, så vi kan komme videre i teksten.

Så dagens program ser ud til at være rigeligt udfyldt, og mon ikke der sniger sig et par ekstra gøremål ind undervejs? Heldigvis er det solskin, måske jeg skulle spise frokosten ude i drivhuset?

Jeg synes ikke at husholdning er spændende. Og jeg er ikke god til at holde orden eller få børnene til det.

Bagning er dejligt, madlavning kan være helt fint, men oprydning, støvsugning, sortering af bunken med enlige sokker, for ikke at tale om det altfor længe udskudte projekt med at skabe plads i skabet med sengetøj, er altså ikke så tillokkende som havearbejde, ture i skoven med børnene, gode bøger, bestyrelsesarbejde, hjemmesideredigering, fotografering, maleri, strikning, pileflet, besøg hos gode venner - eller alt hvad internettet kan byde på...

Jo, jeg kan godt se, at det at få et (barndoms-)hjem til at fungere er absolut meningsfyldt og giver mulighed for at etablere grundlæggende værdier. Nogle af opgaverne er bare så trivielle og UOPHØRLIGT TILBAGEVENDENDE!!!

Jeg drømmer ikke om det "perfekte hjem", hvor alt ligger på sin rette plads og ingen støvkorn finder hvile på lampeskærmene. Jeg trives fint med kreativt kaos og hovsa-løsninger.

Men selvom standarden er lav, skal der dog ind imellem ryddes op og gøres rent og ordnes tøj og laves mad.

Vi har ikke mulighed for at betale os fra det, så det er bare med at klø på.

Jeg har tænkt mig at bruge denne blog til at få luft for græmmelsen ved den daglige trummerum, men også for at kunne skrive om glæden ved overståede opgaver eller uventede løsninger på problemer. Måske er der inspiration og opmuntring at hente i litteraturen? Så er der plads til relevante citater her.
Lad os se, hvad det udvikler sig til.