Hvornår bliver man en rutineret husmor m/k?
Altså sådan en, som ikke behøver at græmme sig over rod og snavs, fordi det bare aldrig når dertil? Som ikke står afmægtig overfor et køkkebord med 0 ledige cm2 og ½ time til at aftensmaden skal være færdig? Som ikke behøver at bruge tid og energi på unødvendigt arbejde, fordi det bare aldrig når at hobe sig op.
Jeg er bange for, at det er et spørgsmål om at tage opgaven alvorlig, så alvorlig, at man har indarbejdet diverse rutiner på rygraden, og ikke gang på gang lader sig overraske af, at der igen mangler rene underbukser, eller at familien har behov for noget at spise.
Her kommer opdragelsen ind, og her bliver det alvorligt: for jeg erkender blankt, at det ikke er lykkedes mig at få indarbejdet faste maddage, faste arbejdsopgaver og generel deltagelse i husarbejdet for husets døtre.
Gang på gang står jeg over forberedelserne til aftensmaden og undrer mig over, hvorfor jeg gør dette her helt alene. Og svaret er ikke langt væk: fordi jeg ikke har bedt om hjælp og vel at mærke planlagt, så der er tid til at indarbejde hjælpen.
Jeg ved at det er banalt, og man kan læse samme historie 117 andre steder, men det fylder her og nu i mit liv: det er et spørgsmål om arbejdsglæde i hverdagen og om på længere sigt at få børnene klædt på til at kunne finde ud af tingene på egen hånd.
Konklusion: indfang et barn hen på eftermiddagen, når aftensmaden skal i sving: for din egen og barnets skyld. Der er nok bedst chancer for at blive en rutinerede husmor m/k, hvis man har det med fra starten.
Eller hvad mener I?
Opslag
P.S. Undskyld døtre: der er hjælp, når jeg beder om det - tømning af opvaskemaskine, borddækning, ind i mellem tøjsammenlægning. Helt galt står det altså heller ikke til....
SvarSletHej Mette,
SvarSletjeg husker dig da som den tålmodige og overbærende (hus)moder der gladeligt lod døtrene øve sig i kagerøring og bolletrilning, med diverse afvasknings- og pletaftørringsopgaver til følge. Så det er ikke fordi de er blevet afvist i køkkenet under påskud af at "mor har ikke tid".
Måske skal deres manglende deltagelse mere findes i det faktum at du er deres rollemodel og de derfor gerne vil gøre det du synes er sjovt. Ja så du må spørge dig selv om du inderst inde synes det er sjovt at svinge gryderne? Jeg kan (heller) ikke lide at lave aftensmad og fik det med hjemmefra, med en mor der hver dag lavede mad uden at synes om det - hun ville også hellere ud og luge i haven:-)
Jette
Hmmmm, ny vinkel på sagen. Grydesvingeriet kan være sjovt nok, men det er det SISYFONISKE aspekt, som trækker ned. Samt alt det andet ryddenopoggørerentogsortereriderigtigebunker...
SvarSletVelkommen på siden!
Det er et problem, jeg også bruger meget tid på at studere ... hos andre og mig selv. Der er dem der altid har fuldstændig tjek på det hele, og så dem der, der ligesom mig, altid er bagefter. Een af grundende kunne være, at man bliver bagefter hvis man lever for meget i nuet. Jeg har veninder, som altid tænker på fremtiden, køber julegaver i oktober, sender fødseldagsgaver en måned før tiden, og altid kommer fem minutter før tiden. Men her er et eksempel på min måde - imorges vågnede jeg lidt i 7, vækkeuret havde ikke ringet kl. 6 som det skulle. Jeg tog bad, lavede morgenmad, vækkede Nic og Emilie, smurte madpakke mens jeg selv spiste morgenmad, fandt tøj til Emilie, som hun selv insisterer på at tage på, og det er jo rigtig godt og stort, omend en anelse laannggsooommt. Jeg modstod fristelsen til at børste hendes tænder og hår samtidig, men sad pænt og roligt og kiggede på inden jeg rev hende ind på badeværelset til ovenstående og ud i bilen, ind i børnehaven. Tilbage på matriklen stod Nic med sin kuffert og skulle nå et fly. Der var vejarbejde, 20 kilometers omkørsel og et væld af lastbiler med anhængere, traktorer med fyldte læs og goood tid. Vi nåede det, men sådan er mit liv alt for tit. Lige nu har jeg et lille hul, som jeg jo så bruger på dette. Jeg kunne også have valgt at vaske køkkengulvet, pudse vinduer, sætte vaskemaskinen igang eller forberede aftensmaden ...
SvarSletTak for kommentaren og velkommen til!
SvarSletHverdagen-med-mindre-børn udgør helt sikkert en kategori for sig, her kan selv de bedste intentioner og grundmurede taktikker komme til kort.
Da jeg startede denne blog, var der også én der bemærkede, om jeg ikke hellere skulle bruge tiden på noget af alt det arbejde jeg skrev om.
Men jeg tror, at det er meget nyttigt at formulere sine tanker på denne måde, at hæve sig et niveau over nullermændende, så at sige. Ved at perspektivere tingene bliver det nemmere at bruge energien der, hvor det er nødvendigt i øjeblikket og så med fred i sindet lade noget af det andet ligge til bedre tider.