Og dette her er faktisk tøj, som skal stryges. Lad mig gøre det klart fra starten: Det meste stryges ikke, men især døtrenes og egne kjoler og nederdele vinder betragteligt ved en gang under strygejernet. Og jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige, at jeg rigtigt godt kan lide at stryge - det er nærmest en slags luksusforeteelse, fordi den jo ikke er strengt nødvendig. Og jeg har ikke noget imod at stryge min ægtemands tøj - hvis han vel at mærke selv beder om det. Jeg går ikke ind for automatisk herreskjortestrygning.
Her er så et par småbunker af sammenlagt tøj, som bare lige mangler at komme på plads i skabene. De ligger som regel på en madras midt i stuen, men det er alligevel forbløffende svært at overse dem, når det kommer til sidste etape med at få dem bragt på rette plads.
Det er egenlig også meget nemmere at gå ind i stuen og finde rent tøj, end op ad trappen og hen til skabene. Problemet er bare, at stuen ser noget kaotisk ud og at tøjet ikke bliver ved med at se sammenlagt ud, som det også fremgår af billedet.
Som med de fleste andre husopgaver, har jeg ikke noget grundliggende imod arbejdet, jeg synes bare at det er så svært at få tingene ekspederet. Der ligger uvægerligt nye bunker, så snart man vender ryggen til. Og så er der trods alt også mange andre ting at beskæftige sig med, som er mere tillokkende. Have for eksempel...der kan man også sige, at indsatsen er af sisyfonisk præg, men dels er tidsintervallerne større, dels er det ganske enkelt lystsbetonet arbejde. Og det kan man altså ikke sige om tøjvask, tøjtørring, tøjsammenlægning og tøjpåpladslægning.