Sådan ser det ud nu efter en af dagens lammefodringer: lørdag morgen lå det mindste lam og var dødt. Så nu har vi et særdeles livskraftigt vædderlam, der tømmer flasken flux, og et gimmerlam, som er lidt mere tilbageholdende, men i klar fremgang. Lea opdagede, at hun ikke støtter på højre bagben, så hun må have fået en eller anden skade, måske under fødslen. Men hun skal jo heldigvis ikke løbe efter maden, så hun klarer det nok. Og en dag vil hun, ligesom de andre lam, blive forvandlet til lammesteg og den vil næppe blive ringere, selvom hun kommer til at humpe lidt.
Og hvad siger børnene til det: De er blevet gode til at forstå realismen i projektet. Vi snakker selvfølgelig ikke om, at vi lige nu sidder og spiser lille Isis, som de har haft som kælelam hele sommeren. Men når lammene når slagtealderen er de heldigvis ikke helt så søde, som de var som små.
Det med at give børnene forståelse for sammenhængen mellem levende dyr og den mad vi spiser er fakstik en del af begrundelsen for at hold får. Næppe mange får lov at realisere, at den lækre flæskesteg har været en lille silkeblød grisling engang. Og at det er ok, såvel at kramme det lille væsen, som at nyde den gode mad.
Week-enden gik som sædvanligt alt for hurtigt - med bl.a. 5 lammefodringer om dagen, skolebestyrelsessnak, nabobesøg, Marie til gymnastikopvisning, Freja til fødselsdag og Freja til øvning på lokal opsætning af Troldmanden fra Oz. Jeg fik ikke sorteret alle hendes for små trøjer ud af skabet og hentet sækken med Leas aflagte ind til gennemgang. Ja, børnetøj: det bliver emnet for et kommende indlæg her på bloggen...
Opslag
