Ingen af punkterne kan streges.
Dog har jeg fået gravet alle uldsokker, -trøjer og -huer ud af vasketøjskurven og fået dem i maskinen, så nu er der lidt mere plads til nysnavset vasketøj...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
"Husmoderforeningen Sisyfos m/k..." har været undervejs i årevis, men der har bare ikke lige været tid til at få den i luften. Den er tænkt som et forum, hvor man kan meddele hverdagens små og store sejre overfor et forstående publikum. Eller udstøde dybe suk, når nullermændene bliver for mange... Og for I andre med orden i tingene: Sådan her kan virkeligheden også se ud...
Profil
Mette Felbo
45 år, arkæolog, arbejder som forfatter af skolebogsmateriale med historisk indhold, pt. til den grønlandske folkeskole.
Mor til 3 piger på 5, 10 og 13 år, lykkelig gift med deres far. Bor for i alt for småt hus på dejlig stor grund med gamle frugttræer, høns, får og dræbersnegle.
45 år, arkæolog, arbejder som forfatter af skolebogsmateriale med historisk indhold, pt. til den grønlandske folkeskole.
Mor til 3 piger på 5, 10 og 13 år, lykkelig gift med deres far. Bor for i alt for småt hus på dejlig stor grund med gamle frugttræer, høns, får og dræbersnegle.
Opvask
En tilbagevendende aftensyssel
Opslag
Puh, ja jeg ved hvordan du har det. Jeg har 5-6 kasser med notater og biologi-fagbøger - som jeg selvfølgelig bare skulle have solgt da jeg dimitterede!, stående inde på Ottos værelse. Flovt at måtte inddrage hans rum, men der er ikke rigtigt andre steder at stille dem. Og de har stået der længe, alt for længe, da jeg bare ikke kan tage mig sammen. Dels fordi det er noget af en sentimental journey, dels fordi det kræver mod og (værst af alt) indrømmelser og handlekraft at smide det meste, ja eller alt ud. Men inderst inde ved jeg jo godt at jeg aldrig-aldrig nogen sinde kommer til at stå og mangle hverken fagbøger eller notater. Det er ren sentimentalitet at jeg gemmer dem, det er en form for meget tunge og håbløst forældede souvenirs fra en herlig studietid.
SvarSletEn anden uoverskuelig opgave er vores skabsrum, hvor ting simpelthen bliver borte! Feks. Ottos flyverdragt fra sidste år som han stadig kan passe og meget snart skal bruge - nu er den bare pist væk deroppe i rode-skabsrummet. Forhåbenlig finder vi den tidligere end vi fandt det flotte skisæt han fik af sin gudmor sidste sommer...det tog "borte" pludselig og spyttede først ud i april, da det var alt for varmt for dén slags. Skumle!
Nå men man skal ikke ærge sig over det man ikke når, men glæde sig over det man har nået: i dag lavede jeg to (gode) lagkager til Martins mormors 98 års fødselsdag!
:-)ette
Ja, det lyder jo overordenligt velkendt!
SvarSletBåde det med de medslæbte rester af en svunden tid og det med de hjemlige Bermudatrekanter...