Jeg synes ikke at husholdning er spændende. Og jeg er ikke god til at holde orden eller få børnene til det.

Bagning er dejligt, madlavning kan være helt fint, men oprydning, støvsugning, sortering af bunken med enlige sokker, for ikke at tale om det altfor længe udskudte projekt med at skabe plads i skabet med sengetøj, er altså ikke så tillokkende som havearbejde, ture i skoven med børnene, gode bøger, bestyrelsesarbejde, hjemmesideredigering, fotografering, maleri, strikning, pileflet, besøg hos gode venner - eller alt hvad internettet kan byde på...

Jo, jeg kan godt se, at det at få et (barndoms-)hjem til at fungere er absolut meningsfyldt og giver mulighed for at etablere grundlæggende værdier. Nogle af opgaverne er bare så trivielle og UOPHØRLIGT TILBAGEVENDENDE!!!

Jeg drømmer ikke om det "perfekte hjem", hvor alt ligger på sin rette plads og ingen støvkorn finder hvile på lampeskærmene. Jeg trives fint med kreativt kaos og hovsa-løsninger.

Men selvom standarden er lav, skal der dog ind imellem ryddes op og gøres rent og ordnes tøj og laves mad.

Vi har ikke mulighed for at betale os fra det, så det er bare med at klø på.

Jeg har tænkt mig at bruge denne blog til at få luft for græmmelsen ved den daglige trummerum, men også for at kunne skrive om glæden ved overståede opgaver eller uventede løsninger på problemer. Måske er der inspiration og opmuntring at hente i litteraturen? Så er der plads til relevante citater her.
Lad os se, hvad det udvikler sig til.