Et fortumlet døgn

Kl. er snart 21.30, og jeg sidder her noget klatøjet. I går aftes begyndte får nr. 4 endeligt at læmme - hun har været så stor og besværet, at hun ikke har kunnet rejse sig i båsen de sidste mange dage. Der kom ét, der kom to...og der kom tre lam i løbet af et par timer. Jeg sad til kl. 02.30 i nat og madede de små med udmalket råmælk, fordi de ikke kunne komme til at drikke selv og det sidstfødte var noget slapt i det. I morges var alle tre lam levende - men moderen død. Børen (livmoderen) var gledet ud og hun må være død af blodtabet.



Well, hvad gør man med tre små, mere eller mindre slatne lam? Lea talte varmt for opflaskning, så det har vi nu kastet os ud i. Vi har prøvet det før for et par år siden, men det kan Freja og Marie ikke huske, så ikke mindst for børnenes skyld giver vi det en chance.

Så der er nu indkøbt en sæk mælkepulver til 400-et-eller-andet kr. og to lammesutteflasker. Iflg. brugsvejledningen skal trillingelam de første tre døgn have en liter mælk til deling, fordelt over 3-4 måltider i døgnet. Herefter øger man mængden og kan efterhånden reducere antallet af måltider. Vi har sat varmelampe op, så de ikke skal bruge den kostbare energi på at holde kulden fra livet.

Og hvad har det så med husmoderforeningen at gøre?? Tja, det er en af historierne fra min hverdag - jeg fik ikke arbejdet videre med mit lærerbogsmateriale, jeg fik ikke hængt uldtøjet op (nu er det blevet vasket for 4. gang, fordi det får en underlig lugt af at ligge vådt i kurven), og indsatsen i køkkenet bestod primært i at vaske sutteflasker og tilhørende remedier. Heldigvis var der en gryderet fra i forgårs, der kunne varmes. Og heldigvis kunne jeg sove 1½ time i eftermiddags, ellers sad jeg ikke her nu og skrev.

Egentlig tror jeg, at det jeg vil tage med mig fra denne dag er tanken om pigerne som var triste pga. det døde får, men også meget optaget af de forældreløse lam. I eftermiddags sad Marie helt stille i næsten ½ time med et mæt lam på skødet. Freja har snakket om, hvor slemt det må være at miste sine forældre, og Lea er helt med på at docere mælkepulver og vand, piske og fordele i flaskerne.

Nu skal jeg ned og fodre en gang mere inden natten - og så håber vi, at alle 3 er levende i morgen...