Ingen projekt-progression/2

Nej, heller ikke i week-enden blev der gjort indhug på projektlisten. Til gengæld brugte jeg  7 timer på skolens arbejdslørdag - primært med at tørre bøger af i biblioteket, og søndag kom der mere isolering og dampspærre på plads i vores nye hus.

Så det er ikke fordi tiden klattes bort med tant&fjas, det er vel når alt kommer til alt, bare et spørgsmål om prioritering.

Ingen projekt-progression

Ingen af punkterne kan streges.
Dog har jeg fået gravet alle uldsokker, -trøjer og -huer ud af vasketøjskurven og fået dem i maskinen, så nu er der lidt mere plads til nysnavset vasketøj...

Projektliste

Her venter nogle tunger opgaver:

-KUMMEFRYSEREN- næsten bordfyldt - ingen overskuelige kurve med sorterede poser. Der gemmer sig vist nok gode ting i bunden. Fryseren skal slukkes, alt skal ud, pakkes forsvarligt ind, så det ikke tør, isen skal skal af kanterne og så skal indholdet tilbage, og på en måde, så det er til at finde igen.

- BØRNETØJ- sommertøjet skal pakkes væk og sækkene med efterårstøj / vintertøj skal ind fra forrådsrummet, så de rette størrelser kan komme på de rette hylder. Jeg har allerede været ude og købe trøjer til Freja, fordi jeg ikke kunne finde frem til poserne med Leas aflagte tøj.

- OPRYDNING i forrådsrummet, hvor såvel kummefryser, som børnetøj befinder sig...og ingen af de ovennævnte opgaver kan lade sig gøre før det er gjort.

-VASKETØJSKURVEN - en stor flettet kurv, som engang var en babyseng. 3/4 er efterhånden fyldt af mystiske sager og sjældent brugte ting, som der skal gøres et eller andet ved. Toilettasker, tøjdyr, tevarmere, tjæreindsmurte arbejdsbukser. Det værste er, at det, som gemmer sig på bunden udsender en jordslået lugt, fordi det er blevet vådt, når vaskens afløb har været stoppet  og udpumpningsvandet fra vaskemaskinen er løbet ud på gulvet.

-LEGETØJSKASSERNE - optager kostbare hyldemetre i stuen, fyldt med ting, som aldrig bruges, fordi de ligger for meget hulter-til-bulter. Og børnene er vokset fra det. Alt skal ud i en stor bunke og sorteres med hård hånd.


-SENGETØJSSKABET - nyvasket sengetøj hober sig op på en reol ved siden af, fordi der ikke er plads i skabet. Der er ikke plads i skabet, fordi der ligger uanvendelige gamle gardiner, duge mm, som tilmed ikke er lagt ordenligt sammen og dermed fylder alt for meget.


Alle disse projekter tager hver især omkring en halv dag.  Nu får vi så se, hvornår jeg kan berette om gennemførte projekter.

Tænk, hvad man ellers kan bruge den tid til....

På forkant

Nu er det jo ikke lutter jammer, dette her. Fx. kan jeg i dag glad fortælle, at der i går var selskab under madlavningen: Lea overtog salaten, og jeg fik ryddet af og vasket op imens, så vi kunne gå til aftensmaden i fin ro og orden.

Og efter børneputning fik jeg de sidste ting på plads, bagt morgendagens madpakkeboller og sat ting frem på morgenbordet.

Da var kl. 21.30 og jeg havde så en hyggelig time med te, nybagt bolle og læsen i lånebog om syning for begyndere. Nu må det være på tide at nå ud over lægge-bukser-op-stadiet.
Dette skal være en kreativ vinter!!!

Jeg vil have en husmoderafløser!!!

Tænk, hvis man fik et gavekort på en husmoderafløser: x antal dage, som efter eget valg kunne indløses for en dag eller uge ad gangen. En venlig, overbærende og effektiv person, som fik tingene fra hånden og den generelle huslige standard hævet et par hundrede procent.

Hvor herligt ville det ikke være, at kunne koncentrere sig om ét gøremål og få det gjort tilbunds, vel vidende at kyndige hænder sørgede for alt det andet.

Eller helt at kunne lægge oprydning etc. bag sig, for omside at få gravet jordbærbedet op og plantet mynter, salvier, roser og alt det andet, som står og venter på omsorg. For ikke at tale om massiv indsats ved husbyggeriet..

Hvor er de ekstra hænder???

Den rutinerede husmor m/k

Hvornår bliver man en rutineret husmor m/k?

Altså sådan en, som ikke behøver at græmme sig over rod og snavs, fordi det bare aldrig når dertil? Som ikke står afmægtig overfor et køkkebord med 0 ledige cm2 og ½ time til at aftensmaden skal være færdig? Som ikke behøver at bruge tid og energi på unødvendigt arbejde, fordi det bare aldrig når at hobe sig op.

Jeg er bange for, at det er et spørgsmål om at tage opgaven alvorlig, så alvorlig, at man har indarbejdet diverse rutiner på rygraden, og ikke gang på gang lader sig overraske af, at der igen mangler rene underbukser, eller at familien har behov for noget at spise.

Her kommer opdragelsen ind, og her bliver det alvorligt: for jeg erkender blankt, at det ikke er lykkedes mig at få indarbejdet faste maddage, faste arbejdsopgaver og generel deltagelse i husarbejdet for husets døtre.

Gang på gang står jeg over forberedelserne til aftensmaden og undrer mig over, hvorfor jeg gør dette her helt alene. Og svaret er ikke langt væk: fordi jeg ikke har bedt om hjælp og vel at mærke planlagt, så der er tid til at indarbejde hjælpen.

Jeg ved at det er banalt, og man kan læse samme historie 117 andre steder, men det fylder her og nu i mit liv: det er et spørgsmål om arbejdsglæde i hverdagen og om på længere sigt at få børnene klædt på til at kunne finde ud af tingene på egen hånd.

Konklusion: indfang et barn hen på eftermiddagen, når aftensmaden skal i sving: for din egen og barnets skyld. Der er nok bedst chancer for at blive en rutinerede husmor m/k, hvis man har det med fra starten.

Eller hvad mener I?

Fotomagneter

Nogle gange er det bare ikke muligt at blive siddende inde bag skærmen - eller gøre nyttige huslige ting.

Som når nu vejret igen er blevet venligt og der er sprunget endnu flere blomster ud, som kalder højt og gennemtrængede på beundrende blikke og et fotoapparat.

Disse fuglemælk lyser op i græsplænen - men kun, når man ikke slår den for tit...

Her ser I spæde udplantede kålplanter i selskab med artiskok, skorzonerrod (som er for gammel til at have spiselige rødder, men den får flotte gule blomster), og Stolt Henriks gåsefod.

Akelejerne er blandt favoritblomsterne. Send gerne frø, hvis I har fine variationer.

Her et kik fra sydøst. I denne have kan man finde dejlig skygge selv på de hedeste dage. Til gengæld får tomaterne i drivhuset aldrig lys nok...

Og så til sidst den hidtid eneste træpæon i haven: Den skulle angiveligt være hvid, men da den første blomst kom efter to år, var den noget mere kulørt. Så det med, at det er svært at lave sortsægte træpæoner, er altså rigtigt nok.