Dyb indånding

Så er det vist på høje tid at komme på banen igen...dagene forsvinder som støv for en støvsuger og bunkerne er igen vokset og vokset og vokset.

Men nu er der en god anledning til at gøre en indsats: vi venter familiebesøg på lørdag - dvs. om 3 døgn plus et par minutter. Vi glæder os, Lea har fødselsdag og der kommer folk, som vi længe ikke har set. Selvom det er venlige og overbærende mennesker, der tilmed vil overnatte i telt, er der jo en vis idé i at få lidt mere plads og hygge indendøre.

Så hvis ikke nu, så hvornår?? Jeg tænker på bunkenedkæmpning!

Opgaverne er mange - her et udvalg:

-bøger og aviser, dvd'er og vhs'er på alle vandrette flader.

-vintertøjet, der skal pakkes væk.

-vasketøj i stuen skal væk (det er altså ikke det samme som sidst jeg skrev...)

- døtrenes for-småt-tøj skal pakkes væk

-legetøj mm på stuegulvet i kasser (eller i sækken til genbrug?)

-alt tøjet i badeværelset, som ikke er snavset nok til en tur i vaskekurven skal lægges pænt i bunker

-der skal skaffes arbejdsplads på køkkenbordene

-en ubeskrivelig bunke dimser i vindueskarme og på hylden over håndvasken skal væk: lommeindhold, resultaterne af timerne i billedkunst, frøposer og alle de fine sten Marie kan få samlet sammen på meget kort tid.

Jeg når nok ikke frem til en af de mere spektakulære opgaver: fremdragning af genstande der har gemt sig under en skænk i badeværelset. Det bliver ellers spændende, vi håber meget, at det er her, vi finder de tre hårbørster som har været meldt savnet i snart lang tid. "Hvorfor kikker I så ikke bare efter" tænker I måske? Fordi tingene er fuldstændigt groet til i nullermænd, og operationen derfor kræver lidt efterarbejde med støvsuger mm.

Jeg glæder mig til at kunne bringe en serie "Efter"-billeder her i løbet af de næste dage!

HELDIGVIS har vi haven lige uden for døren: her kan man tage en tur og få frisk og god luft ned i de støvplagede lunger.

Hu hej

Det er som en åbenbaring! Jeg lever, og jeg er ikke alene med mit rodJ Dejligt. Så, jeg vil nok sige, at det bliver bedre med tiden. Men, hvilken tid? Vores er jo 3år, 13 år og 15 år., så der går noget tid, før tøjbunkerne stille og roligt forsvinder?

Elisa

De moderløse lam

Så, jeg skylder vist at fortælle, hvordan det går med de moderløse lam:

Som man ser, ville det have været noget vanskeligt, hvis også det tredie lam havde overlevet...

Det går fint med de to, selvom vi længe havde vores tvivl ang. gimmerlammet. Hun var meget forkølet og havde en vejrtrækning, der lød som om hun havde lungebetændelse. Hendes appetit var derefter og hun stod skrutrygget under varmelampen det meste af tiden. Dog kom hun over sin bagbenshalten. En god ven foreslog, at vi gav hende timiante i mælken, da timian indeholder en naturlig form for antibiotikum. Og hurra - efter 3-4 dage var der tydelig bedring at spore - vi hørte hende bræge når vi kom, og halen begyndte at dikke, når hun drak.

Nu synes hun at være kommet sig helt, men er stadig betragtelig mindre end brormand, som også spiser 450 ml til hvert måltid i modsætning til hendes ca. 200 ml. Vi er på 2. sæk mælkepulver - en sæk vejer 10 kg. og koster 400 kr (!!!), så vi skal have undersøgt, om man kan spæde op med komælk hen ad vejen.

Der skal stadig fodres fire gange om dagen: ved 6-6.30 tiden, kl. 11.30 (UPS-det bliver vist lidt senere idag...) kl. 16.30 og inden vi går i seng.

De går ude nu med de andre får og er også begyndt at nippe til græs, hø og korn. Det bliver rart, når vi kan begrænse antallet af daglige måltider. Vores fåre-erfarne nabo mener, at vi skal fortsætte med flaskerne omkring 2 måneder endnu.

tøj Tøj TØj TØJ

Da jeg for snart mange år siden læste i bøger om livet med små børn, stod der ingenting om, hvor lang tid man bruger på TØJ. I en familie på fem, er der virkelig meget tøj, der skal igennem den sisyfoniske mølle:

Snavset tøj i vaskekurven. Det skal nu sorteres i en af følgende bunker: kulørt/sort, kulørt/grøn - blå, kulørt/rød-lilla-gul, kulørt/lyse farver, kogevask, uldvask. Ind imellem slås nogle af kategorierene sammen, men som regel passer mængderne fint nok til en tur i maskinen.

Dette tøj har være en tur i tørretubleren. Ja, I læste rigtigt. Vi har ind til flere stativer og også tørresnore ude på verandaen, men i den almindelige hverdag bliver det altså den miljø-politisk-økonomisk ukorrekte model.

Nu skal det sorteres efter ejer, samt skabsplacering i huset.

Og dette her er faktisk tøj, som skal stryges. Lad mig gøre det klart fra starten: Det meste stryges ikke, men især døtrenes og egne kjoler og nederdele vinder betragteligt ved en gang under strygejernet. Og jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige, at jeg rigtigt godt kan lide at stryge - det er nærmest en slags luksusforeteelse, fordi den jo ikke er strengt nødvendig. Og jeg har ikke noget imod at stryge min ægtemands tøj - hvis han vel at mærke selv beder om det. Jeg går ikke ind for automatisk herreskjortestrygning.

Her er så et par småbunker af sammenlagt tøj, som bare lige mangler at komme på plads i skabene. De ligger som regel på en madras midt i stuen, men det er alligevel forbløffende svært at overse dem, når det kommer til sidste etape med at få dem bragt på rette plads.
Det er egenlig også meget nemmere at gå ind i stuen og finde rent tøj, end op ad trappen og hen til skabene. Problemet er bare, at stuen ser noget kaotisk ud og at tøjet ikke bliver ved med at se sammenlagt ud, som det også fremgår af billedet.

Som med de fleste andre husopgaver, har jeg ikke noget grundliggende imod arbejdet, jeg synes bare at det er så svært at få tingene ekspederet. Der ligger uvægerligt nye bunker, så snart man vender ryggen til. Og så er der trods alt også mange andre ting at beskæftige sig med, som er mere tillokkende. Have for eksempel...der kan man også sige, at indsatsen er af sisyfonisk præg, men dels er tidsintervallerne større, dels er det ganske enkelt lystsbetonet arbejde. Og det kan man altså ikke sige om tøjvask, tøjtørring, tøjsammenlægning og tøjpåpladslægning.

Der var 3, der var 2...

Sådan ser det ud nu efter en af dagens lammefodringer: lørdag morgen lå det mindste lam og var dødt. Så nu har vi et særdeles livskraftigt vædderlam, der tømmer flasken flux, og et gimmerlam, som er lidt mere tilbageholdende, men i klar fremgang. Lea opdagede, at hun ikke støtter på højre bagben, så hun må have fået en eller anden skade, måske under fødslen. Men hun skal jo heldigvis ikke løbe efter maden, så hun klarer det nok. Og en dag vil hun, ligesom de andre lam, blive forvandlet til lammesteg og den vil næppe blive ringere, selvom hun kommer til at humpe lidt.

Og hvad siger børnene til det: De er blevet gode til at forstå realismen i projektet. Vi snakker selvfølgelig ikke om, at vi lige nu sidder og spiser lille Isis, som de har haft som kælelam hele sommeren. Men når lammene når slagtealderen er de heldigvis ikke helt så søde, som de var som små.

Det med at give børnene forståelse for sammenhængen mellem levende dyr og den mad vi spiser er fakstik en del af begrundelsen for at hold får. Næppe mange får lov at realisere, at den lækre flæskesteg har været en lille silkeblød grisling engang. Og at det er ok, såvel at kramme det lille væsen, som at nyde den gode mad.

Week-enden gik som sædvanligt alt for hurtigt - med bl.a. 5 lammefodringer om dagen, skolebestyrelsessnak, nabobesøg, Marie til gymnastikopvisning, Freja til fødselsdag og Freja til øvning på lokal opsætning af Troldmanden fra Oz. Jeg fik ikke sorteret alle hendes for små trøjer ud af skabet og hentet sækken med Leas aflagte ind til gennemgang. Ja, børnetøj: det bliver emnet for et kommende indlæg her på bloggen...

Hej, så lykkedes det endelig! Nu mangler jeg bare lidt tid til at forfatte et indlæg.

I virkeligheden...

Det er sjovest at tage sjove billeder. "Dragen er landet" eller "Rugbrød i morgenlys".

Men i virkeligheden er det syn som disse, der det første og det tilbagevendende indtryk herhjemme:

Stuen, der også fungerer som legeværelse, kontor og tøjsammenlægningssted.

Morgenbordet, forladt i god ro og orden efter en hyggelig morgen. Alligevel lykkedes det heller ikke i dag ved fælles hjælp at få ryddet det hele til side inden alle tog afsted. Så der starter dagen efter børneafleveringen.

Badeværelset, hvor tre pigers tøj + det løse igen har erobret de vandrette flader.

Mange steder ser nok ud på lignende måde. Nogle steder er det hele som blæst. Jeg personligt bliver træt ved synet af disse billeder, det er ikke noget at prale med, men det er virkeligheden.

Jeg drømmer faktisk om at gå en hel dag - eller måske to - og komme i bund med tingene. Det er lykkedes ind i mellem og huset bliver på forunderlig vis større og hyggeligere. "Denne gang skal vi holde det!" lover vi hinanden og bliver straks efter optaget af andre ting, som fuldt ud berettiger, at man lige lader aviserne og papirene fra skolen starte en ny bunke på spisebordet. At det møjsommeligt sammenlagte vasketøj ikke kommer på plads i skabene. At poser med gammelt brød, vildfarent legetøj og slatne agurker fylder deres retmæssige hjørne ud på køkkenbordet.

Og hvordan kan det ændres? Øvelse, diciplin, talent, belønning, straf????

P.S.: De tre moderløse lam klarede natten og lader hilse. Jeg stod op kl. 05 for at give dem første måltid og var meget spændt på, hvilket syn der mødte mig. De to er i fuld vigør, den tredie er noget mere svagelig, men vi skal nok få hende på benene.

Og så kom der lige en lastbil: Farvel til nr. 4, som også havde navnet Bellis.

Sådan ser det ud, når et dødt får afhentes af Daka Bio-industries Landmandsservice. Det koster 43 kr + moms.