De moderløse lam

Så, jeg skylder vist at fortælle, hvordan det går med de moderløse lam:

Som man ser, ville det have været noget vanskeligt, hvis også det tredie lam havde overlevet...

Det går fint med de to, selvom vi længe havde vores tvivl ang. gimmerlammet. Hun var meget forkølet og havde en vejrtrækning, der lød som om hun havde lungebetændelse. Hendes appetit var derefter og hun stod skrutrygget under varmelampen det meste af tiden. Dog kom hun over sin bagbenshalten. En god ven foreslog, at vi gav hende timiante i mælken, da timian indeholder en naturlig form for antibiotikum. Og hurra - efter 3-4 dage var der tydelig bedring at spore - vi hørte hende bræge når vi kom, og halen begyndte at dikke, når hun drak.

Nu synes hun at være kommet sig helt, men er stadig betragtelig mindre end brormand, som også spiser 450 ml til hvert måltid i modsætning til hendes ca. 200 ml. Vi er på 2. sæk mælkepulver - en sæk vejer 10 kg. og koster 400 kr (!!!), så vi skal have undersøgt, om man kan spæde op med komælk hen ad vejen.

Der skal stadig fodres fire gange om dagen: ved 6-6.30 tiden, kl. 11.30 (UPS-det bliver vist lidt senere idag...) kl. 16.30 og inden vi går i seng.

De går ude nu med de andre får og er også begyndt at nippe til græs, hø og korn. Det bliver rart, når vi kan begrænse antallet af daglige måltider. Vores fåre-erfarne nabo mener, at vi skal fortsætte med flaskerne omkring 2 måneder endnu.

tøj Tøj TØj TØJ

Da jeg for snart mange år siden læste i bøger om livet med små børn, stod der ingenting om, hvor lang tid man bruger på TØJ. I en familie på fem, er der virkelig meget tøj, der skal igennem den sisyfoniske mølle:

Snavset tøj i vaskekurven. Det skal nu sorteres i en af følgende bunker: kulørt/sort, kulørt/grøn - blå, kulørt/rød-lilla-gul, kulørt/lyse farver, kogevask, uldvask. Ind imellem slås nogle af kategorierene sammen, men som regel passer mængderne fint nok til en tur i maskinen.

Dette tøj har være en tur i tørretubleren. Ja, I læste rigtigt. Vi har ind til flere stativer og også tørresnore ude på verandaen, men i den almindelige hverdag bliver det altså den miljø-politisk-økonomisk ukorrekte model.

Nu skal det sorteres efter ejer, samt skabsplacering i huset.

Og dette her er faktisk tøj, som skal stryges. Lad mig gøre det klart fra starten: Det meste stryges ikke, men især døtrenes og egne kjoler og nederdele vinder betragteligt ved en gang under strygejernet. Og jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige, at jeg rigtigt godt kan lide at stryge - det er nærmest en slags luksusforeteelse, fordi den jo ikke er strengt nødvendig. Og jeg har ikke noget imod at stryge min ægtemands tøj - hvis han vel at mærke selv beder om det. Jeg går ikke ind for automatisk herreskjortestrygning.

Her er så et par småbunker af sammenlagt tøj, som bare lige mangler at komme på plads i skabene. De ligger som regel på en madras midt i stuen, men det er alligevel forbløffende svært at overse dem, når det kommer til sidste etape med at få dem bragt på rette plads.
Det er egenlig også meget nemmere at gå ind i stuen og finde rent tøj, end op ad trappen og hen til skabene. Problemet er bare, at stuen ser noget kaotisk ud og at tøjet ikke bliver ved med at se sammenlagt ud, som det også fremgår af billedet.

Som med de fleste andre husopgaver, har jeg ikke noget grundliggende imod arbejdet, jeg synes bare at det er så svært at få tingene ekspederet. Der ligger uvægerligt nye bunker, så snart man vender ryggen til. Og så er der trods alt også mange andre ting at beskæftige sig med, som er mere tillokkende. Have for eksempel...der kan man også sige, at indsatsen er af sisyfonisk præg, men dels er tidsintervallerne større, dels er det ganske enkelt lystsbetonet arbejde. Og det kan man altså ikke sige om tøjvask, tøjtørring, tøjsammenlægning og tøjpåpladslægning.